Om Profundus
Profundus (af latin), betydning: dybdegående, grundig.
Ønsket om at åbne klinikken Profundus udsprang af ønsket om at levere høj kvalitet i behandlingen og træningen af borgeren.
Om Karen (ejer)
Jeg er autoriseret fysioterapeut, uddannet i 2009 fra Professionshøjskolen Metropol i København. Jeg har i mine år som fysioterapeut arbejdet både regionalt, kommunalt, på bosteder og skoler. Og mange steder oplevede jeg at tilbuddet til borgerne afspejlede sig i dårlig økonomi eller næstbedste løsninger. Med klinikken Profundus, håber jeg at kunne hjælpe flere, til en bedre tilværelse.
Jeg har valgt, som supplement til fysioterapien, at gå i gang med at læse en Master i Osteopati. Dette igen med ønsket om, at kunne levere flere og bedre løsninger til borgeren.
Jeg har i 6 år arbejdet med borgere der var ramt af forskellige typer neurologiske sygdomme samt apopleksi. Jeg har bl.a. arbejdet på Afd. For Højt Specialiseret Neurorehabilitering (Hvidovre). Jeg har stor erfaring i genoptræning af borgere med medfødt hjerneskade, akut hjerneskade, senhjerneskade og traumatisk hjerneskade. Jeg har sideløbende videreuddannet mig indenfor de behandlingsmetoder, der er målrettet borgere ramt af en hjerneskade (ex. Affolter og Neurodynamik).
Jeg har også videreuddannet mig indenfor træning af borgere med svimmelhed og nedsat balance (Postural og motorisk kontrol, Vestibulær rehabilitering).
I 3 år har jeg arbejdet med børn og har bl.a. erfaring i træning af børn med Cerebral parese (CP), at vurdere og fastslå indsatser, der kan styrke børns motorik samt børn med indlæringsvanskeligheder, emotionelle udfordringer, stress og overbelastning.
Jeg er oprindelig fra Langeland. Har været bosiddende i København i 10 år mens jeg bl.a. tog min uddannelse. Flyttede til Svendborg i 2015. Bor sammen med min mand og vores 3 børn.
Om Asger (indlejer)
Jeg er autoriseret fysioterapeut, uddannet fra University College Sjælland (2008) samt kandidat i fysioterapi fra Syddansk Universitet (2017).
Jeg har i mine år som fysioterapeut arbejdet kommunalt, regionalt, i staten og på privatklinikker. Hertil har jeg erfaring i projektledelse, forskning samt undervisning af både fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter/hjælpere. Jeg har altid arbejdet ud fra en evidensbaseret tilgang og sætter en stor ære i at praksis er fagligt funderet.
Jeg har arbejdet på privatklinikker flere steder i København, hvor jeg var selvstændig fysioterapeut. Jeg har bl.a. en certificering i rygbehandling også kaldet Mckenzie (Cert. MDT). Jeg har en del kurser i forskellige behandlingsteknikker, såsom muskelenergi-teknikker og manipulation. Jeg bruger også Kinesio-taping og andre tapninger, hvor dette kunne være relevant. Jeg har bred erfaring med undersøgelse, behandling og træning af hele kroppen, men har mest viden omkring ryg, hofte og knæ. Jeg har undervist på hold ift. rygtræning, styrketræning, balancetræning oa.
Jeg valgte at læse en overbygning til kandidat i fysioterapi, da jeg er meget videbegærlig, og da forskningen har stor betydning i den moderne fysioterapeutiske verden. Jeg har derfor som tidligere udviklingsfysioterapeut og projektleder været med til at udvikle det fysioterapeutiske område. Jeg har viden omkring træning af åreforkalkninger i benene, og har også lavet forskning omkring superviseret træning til denne målgruppe.
Jeg har også taget en uddannelse i brugen af naturen i min behandling, og har lavet et projekt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om rehabilitering efter kræftforløb i naturen for mænd. Herudover er jeg med i bestyrelsen i Foreningen Naturpassion, som gennem forskellige aktiviteter får flere mennesker ud i naturen. Jeg bruger åndedrætsteknikker, mindfulness, kropsbevidsthed, bevægelse og meget andet i disse forløb og behandlinger.
Jeg er født og opvokset i Odense, men har boet i København i 12 år. Siden 2016 har jeg boet i Svendborg med min hustru og vores 2 børn.