fbpx

Massage

Massageolie

Mine varmeste anbefalinger. Karen er den bedste fysioterapeut og massør jeg har besøgt og jeg anbefaler hende gerne. Hun går i dybden – og når du booker 30 min behandling, så FÅR du 30 min behandling, ikke kun 10 minutters håndspålæggelse og 20 minutters visning af gavnlige øvelser. Jeg går ikke hos andre.

(Lillian 50 år)

Massage blødgører de stramme muskler, lindrer og løsner spændinger samt holder kroppen i gang.

  • Har du fået en skade i musklen (forstrækninger eller fibersprængninger) eller lider du af overbelastede led?
  • Har du et fysisk handicap eller problemer med fysikken, som resulterer i manglende aktivitet og bevægelse?
  • Er du øm, anspændt eller plaget af myoser i kroppen?
  • Eller søger du blot rent velvære og et afstressende og beroligende frirum?

Uanset hvad dit behov er, kan du altid bestille tid til en god massage hos Profundus.

Vælg mellem fysiurgisk og dybdegående massage, wellnessmassage eller graviditetsmassage*.

*) Ved graviditetsmassage anvendes almindelig massagebriks, hvor du ligger på siden med lejringspuder. Husk at fortælle hvilke områder af din krop der har brug for opmærksomhed. Lad mig straks vide, hvis noget – herunder din position – giver ubehag under massagen. Hvis du er bekymret for, om det vil være okay for dig at blive masseret som gravid, anbefaler jeg at du taler med din læge.

Vær opmærksom på, at der ikke anbefales massage, hvis du oplever følgende:

  • Du har risiko for blodpropper eller knoglebrud
  • Du har en hudskade eller en tilstand, der kan forværres ved gnidning. Disse omfatter forbrændinger, åbne sår, hudinfektioner eller eksem
  • Du har haft en allergisk reaktion på massageolier