fbpx

Pilates

Træning på små hold

Første gang gratis

Ingen oprettelsesgebyrer

Penge retur ved aflysning

“Karen er en rigtig dygtig pilatesinstruktør. I takt med at maven voksede, og jeg blev mere besværet af diverse graviditetsgener, tilpassede Karen øvelserne, så jeg stadig kunne være med. Det er tydeligt i træningen, at Karen er fysioterapeut og under uddannelse til osteopat, da hun spotter, hvis øvelserne volder besvær, og deltagerne kompenserer eller laver øvelserne forkert. Jeg er helt sikker på, at træningen hos Karen har været medvirkende til, at jeg har holdt mine smerter nede. Karen får de største anbefalinger med herfra” (Sus 39 år, Pilates for gravide).

Pilates ved uddannet instruktør

Pilates er en skånsom træningsform for alle, uanset ens udgangspunkt. Også ældre, gravide og skadede kan være med til Pilates. Det er en træningsform som ikke overbelaster leddene og som justeres til netop dit niveau. Det kræver tålmodighed at få styr på grundprincipperne, men du vil herefter hurtigt mærke en forandring.

Pilates er en træningsform, som kan hjælpe til lindring af smerter. Gennem holdningskorrigerende øvelser, genoprettes balancen mellem forskellige muskelgrupper og dermed fjernes generende spændinger – både fysisk og mentalt.

Der er fokus på at øge styrken i de små stabiliserende muskler omkring leddene samt i de dybe mavemuskler. Dette giver en flot kropsholdning samt stærke og smidige muskler.
Pilates er effektive og målrettede øvelser, der udføres i et stille og roligt tempo med bevidst brug af åndedrættet. Vi laver øvelserne kontrolleret med mange gentagelser. Dette øger kropsbevidstheden og du vil blive mere bevidst om, at bevæge dig korrekt, så du nedsætter risikoen for skader.

Karen er både uddannet fysioterapeut og pilatesinstruktør og med kun 8 deltagere på holdet sikres du kvalitet og grundig indføring i øvelserne.

I undervisningen kan der til tider forekomme balanceøvelser samt redskaber. Ingen træning i ferier og på helligdage.

Pilates 60 minutter

  • Early Bird pilates tirsdage kl 7.30-8.30
  • Formiddagspilates tirsdage kl 10.00-11.00
  • Pilates for gravide og nybagte mødre torsdage kl 10.00-11.00 

Pilates 75 minutter

  • Aftenpilates tirsdage kl 19.15-20.30